Vigtige hændelser hos Kennel Ophian

31. December 2003

Gucci og Gavin har nu været i deres nye hjem i godt en uge.

De klarer det flot - der er dog noget med nogle tissepletter hist og pist. Gavin er kommet til at bo hos Marie Elisberg, som vi har kendt i mange år, idet hun både har gået til lydighedstræning og agility hos mig + har passet mine børn jævnligt. Marie har i forvejen en sheltie Zadiki på snart 6 år. Gavin har straks fået en ny legekammerat, så selvom Zadiki ellers altid har været ene-hund, så har han adopteret Gavin. Gavin har også hjemme hos os været meget glad for at lege med Zico. Marie bor kun et par 100 meter fra os, så det bliver dejligt at kunne følge Gavin på så tæt hold - og at hvalpene også kan lege sammen nu og da.

Gucci er meget populær hos ungerne - vil man ikke op, så skal man bare lade Gucci vække dem, så er piben en anden lyd. Gucci bliver styret med hård hånd af Devin, som ikke helt er "smeltet" endnu. Zico har til gengæld villet lege med Gucci fra første dag, men Gucci syntes han var for stor... Men nu er hun ligeglad og hænger fast i halen på ham (Zico husker du at det gør man, når man er hvalp?!).

Gucci er den frækkeste og mest livlige hvalp jeg nogensinde har haft. Man siger "nej", når hun har fat i noget forkert og 2 sekunder efter har hun fat i det igen. Hun kravler rundt på altid - uanset i hvilken højde det er. Hun MÅ blive en super agilityhund - eller bjergged..... Mad interesserer ikke Gucci og hun vejer i dag ikke mere end 2,2 kg - brormand vejer til gengæld 3,7 kg.

Naija med sin hund Gucci - da vi henter hendeMarie med sin hund Gavin, da vi henter dem.Gucci og Gavin på snusetur i vores haveGucci sov faktisk deroppe!

2. December 2003

En interesseret køber har meldt sig til Gavin, så vi ser julen an med sindsro (og forhåbentlig ikke så meget larm og ballade som det kunne være blevet til med 2 hvalpe).

Gucci virker som om, at hun størrelsesmæssigt kommer til at ligne sin mor - og heldigvis er temperamentet stadig superfrækt. Hun bider os i buksebenene, når vi går ind i hvalpeløbegården.

Gucci vejer nu knap 1200 g - Gavin vejer godt 1700 g - 5 uger gamle, men Gavins benstammer er på dette tidspunkt lige så tykke som Geenas!!

Gucci 5 ugerGuccis søde fjæs

Gavin 5 ugerGavin ser så bedrøvet ud, men det skal man ikke lade sig narre af!

26. November 2003

Hvalpene leger nu som "rigtige" hvalpe - slås om bidekludene og pivedyrene. Gavin har endog strubedræbt deres nye plysskildpadde. Når Gavin skal spise, så vælger han normalt at glide hen over Geenas ryg i stedet for at gå uden om hende, for at nå patterne først. Gavin er stadig den fede hvalp, Gucci spiser ikke helt så meget og vil ofte hellere lege.

I dag prøvede de deres halsbånd for første gang og som forventede så tog Gavin det Ok. Han gik lidt duknakket og det kløede noget, men Gucci begyndte at skrige, da hun fandt ud af, at hun ikke kunne få det af trods stor kamp! Efter et stykke tid faldt de dog begge til ro og faldt i søvn med dem på.

Naija og hendes hvalp - GucciGavin 4 uger gammel og 1400 gramGucci "tæver" bolden som en rigtig "Bullsheltie", med masser af knurrenGucci er lige blevet kløet

20. November 2003

Der er sket en masse med hvalpene i den kommende uge (siden de sidste billeder). De leger bevidst med hinanden og med os mennesker. "Klikkertræningen" startede i denne uge. Begge hvalpe har heldigvis den "berømte" ophian-brummen, når man driller/nusser dem.

Gavin er den fedeste hvalp, jeg længe har set: 1200+ gram 3 uger og 2 dage gammel, han har decideret deller i nakken. Gucci vejer 852 gram og ligner en rigtig dame, men er det ikke.

Begge hvalpe har krudt bagi - og Gavins nye familie skal være forberedt på at få "kam til sit hår" (jeg er forberedt da Gucci sikkert bliver lige så fræk).

Gavin 3 uger og 2 dageGucci 3 uger og 2 dageGavin og Gucci kæmper for opmærksomhed

18. November 2003

Så har hvalpene endelig fået navn - i sidste øjeblik inden DKKs frist. Hannens navn har været klart i dagevis, det var tævens der gav problemerne. Det er selvfølgelig fordi, vi selv skal beholde hende - så skal navnet være "perfekt" og starte med G - hvilket er en modsætning!

Det endte med at mine kollegaer måtte stemme om 7 navne - og deres førstevalg blev hendes navn.

Vi besluttede os til:

Hannen: Ophian Gavin Goodspeed - kaldenavn Gavin.

-I filmen "the Rock" med Sean Connery hedder FBI agenten Stan Goodspeed, men det betyder også held & lykke.

Tæven: Ophian Giggly Gucci Go-getter - kaldenavn Gucci

-Gucci var det "vindende" navn blandt mine kolleger og min mand kunne også bedst lide det. Vi håber at  go-getter naturen (stræbernatur) vil følge hende, så bliver hun sikkert en ny "Aiki". Med lidt god vilje kan man kalde ophian-hvalpenes brummen for en fnisen - derfor hendes tillægsnavn "Giggly"

Gucci fik øjne først og hun bruger dem meget - og det er også hende som forsøger at bryde ud af fødekassen. Jeg blev nødt til at smide dem i "kravlegården" en uge før tid, fordi de forsøgte at bryde ud hele tiden.

Det er tillige de mest velnærede hvalpe jeg har haft til dato!

Gavin fed og tilfredsNaija aer tæven 111103Naija krammer GucciGucci prøver at komme ud

28. Oktober 2003

Geena fødte 2 hvalpe - hun var igen parret med Bozo. Første hvalp ankom kl 17:10 og var en hanhvalp på 205 gram (den største vi nogensinde har fået - ligesom Aiki). En bred krave mod venstre, der nok skal komme til at ligne en rigtig, når han bliver stor.

Spændingen blev dermed holdt, da jeg jo gerne ville have en tævehvalp. Kun ½ time senere ankom hun heldigvis, 175 gram med en krave mod venstre og 1 hvidt forben og 1 zobelt.

Det ser udmiddelbart ud  som om, at de begge har Findus's temperament. (skriger og brokker sig når tingene ikke lige foregår efter deres hoveder). Jeg håber tendensen fortsætter, så jeg kan få en "ny Aiki".

Hanhvalp 28/10-2003Tævehvalp 28/10-2003Geena's hvalpe 28/10-2003

 

Sommer 2003

Findus blev den lille hvalp og blev solgt til Sabine Phillips (Bozos ejer) og den store hvalp - Fabi - til min kollega Lone Wilken.

Fabi sommer 2003Findus september 2003Fabi Oktober 2003

På "sheltiedagen" i august blev Findus 2. bedste baby-hanhvalp og begge hvalpe fik prædikatet "særdeles lovende af Charlotte Høier, autoriseret dommer for shelties.

11. Maj 2003

Hvalpe holder størrelsesforholdene. Den lille hvalp er stadig den mindste. Hver af dem følger vægtkurverne på en af vores tidligere hvalpe: Den lille følger Enzo, den store Devin. Jeg synes også at den store ligner Devin meget, både i udseende (type) og temperament.

Hvalpene har nu fået navne:

Ophian Focus On Findus - kaldenavn Findus
Ophian Fabulous Fabi - kaldenavn Fabi

Men vi ved stadig ikke hvem der er hvem.

Lille hvalpStor hvalp

10. April 2003

Begge hvalpe er solgt. Den stolte fars ejer skal have den ene - en kollega den anden.

3 dage gamle

7. April 2003

Geena har i nat født 2 hvalpe - desværre hanner begge 2 (så der er altså ingen hvalp til mig!)

Farmand er vores eget opdræt "DKLPCH DKAGCH DKSPCH Ophian Bronze Bozo" - næsten 13 år gammel og kuldbror til vores dejlige Bon Jovi.

Bozo er dog meget smukkere og har flere CK på udstilling.

Geena stabler sine børn, selvom der ikke er så mange af dem:-)Geena 2 drenge - få timer gamle

Februar 2003

Hvilken glæde: "Årets Sheltie 2002" blev vores smukke Devin IGEN (han havde sidst æren i 1998).


Klik her for at se vores Vigtige hændelser i 2002


Klik her for at se vores Vigtige hændelser i 2001


Klik her for at se vores Vigtige hændelser i 2000


Klik her for at se vores Vigtige hændelser i 1999


Klik her for at se vores Vigtige hændelser i 1998


Klik her for at se vores Vigtige hændelser i 1997