Zico's hjemmeside

 

Asasara Agent Thunderchief

Vores "erstatningshund" Zico som grundlæggende blev som erstatning for Bon Jovi, da Devin var gået helt ned psykisk over tabet af ham. Zico hjalp Devin op til "overfladen" igen.

Han er født d. 9/7-2002 (Ofies fødselsdato, så der VAR bare noget over ham) hos Kennel Asasara ved Lone Sørensen.

Zico blev valgt ud fra hans dejlige temperament, som mindede helt utroligt meget om Bon Jovis - og det er har egentlig ikke ændret sig med tiden.

Han er en stor, sød hanhund som tegner meget fint - både mht. arbejdsevner og udseende. Han kan dog aldrig bruges til avl, da han har stærk colobom (CEA) på begge øjne. Men det skal jo ikke holde os fra at lave alt muligt med ham, såfremt sygdommen ikke har nogen indvirkning på hans syn (hvilket den overhovedet ikke har nu). Zico har til gengæld A-hofter og 0-albuer.

Zico i hundeseng med tungen ud af munden, Jan 2003

Zico er kendt for at hans tunge er for lang til at være helt inde i munden på ham, så spidsen (og nogen gange mere) hænger udenfor, når han sover, løber, arbejder - det gør ingen forskel. Når han skældes ud (af os eller Devin) så ryger den endnu længere ud.

Zico og Annette bestod DKKs klasse 1 prøve med 1. præmie på Zicos 11 mdrs fødselsdag. Zico har tillige fået en 1.præmie på udstilling på Border Colliedagen 23/8-2003.

Zico og Annette til LP1 i Køge - fotograf Lone Sørensen

Jens og Zico har deltaget i et par hyrdehundekurser og har fået lidt blod på tanden, da Zico viser forståelse - ikke blændende men bestemt til at arbejde videre på.

De var også i TV2 Østjyllands nyhedsudsendelse under et af kurserne.

Zico på stranden i Trelde - sommer 2003

Du kan skrive e-mails til Zico  Aiki receives mail at: Aiki@ophian.dk

Denne side er sidst opdateret d. 29/10-2003