Jeg ved ikke, hvornår en opdrætter kan siges at kende sit eget opdræt så godt, at man på forhånd kan sige om hvalpen bliver god eller ej. Jeg kan efter 5 kuld begynde at se tendenser på hvalpen: bliver den stor/lille, spinkel/kraftig, bliver dens ansigt fyldigt eller ”muset”. Det vigtigste er efter min mening dens krop: bygning, vinkler etc. Og så selvfølgelig dens ansigt. Det er det første som ”fanger” på en sheltie – det sødmefulde ansigt . Kroppen skal bære hunden igennem hele livet, så det er selvfølgelig også en vigtig parameter – og hvis man ønsker en arbejds-sheltie, så skal kroppen kunne klare det. Der er specielt en ting, som jeg har syntes har gået ret kraftigt igennem på alt mit opdræt: det er temperamentet – de har mange fællestræk, selvom de har forskellige fædre – og selvom de er opvokset i forskellige hjem. Bla. er brummelyden, når hundene nusses, et typisk ”Ophian”-træk.
Da Ophian - opdræt skal opfylde mine ambitioner om arbejdsglade shelties med evner for agility og lydighed, går jeg selvfølgelig meget op i, at hundenes temperament er godt. Det kan ikke nytte noget at tage til VM i agility med en nervøs hund, da den ikke ville kunne håndtere en sådan oplevelse - så kan den være nok så god på hjemmebane. Derfor ville jeg godt ønske, at andre opdrættere også tager et kritisk blik på temperamentet af avlshunden – det er jo trods alt tæven, der skal præge hvalpene igennem deres første levetid. Vi skal passe på ikke at komme ind i problemer: smukke hunde, men arbejds-ivren og –evnen har i mange tilfælde været erstattet af pels og nervøsitet. En sheltie skal være reserveret, hengiven for sin fører, men IKKE nervøs eller bange for andre mennesker.
Mine personlige mål for Kennel Ophian fremover er at fortsætte med at skrabe udstillings-/agility-/lydigheds-titler sammen til Devin. Min næste hund skulle være en hvalp af Eilish – ellers skulle det være hvis en lækker tæve dukker op og spørger efter Devin som far til hendes hvalpe!
Eilish er blevet parret med Bozo flere gange. Graviditetstests viste alle gange, at hun er gravid - men til termin fødte hun bare ingenting. Det virker som om, at hun absorberer sine hvalpe igen.
Vi har nedfrosset sæd fra Bozo, da denne dejlige hanhunds gener og fanden-i-voldske temperament ikke skal gå til spilde.
Det er bestemt også min plan, at min næste hund skal være en sød og dydig TÆVE – og ikke en af disse, ”dumme”, dameglade han-hunde, som midt i en lydighedsprøve kan finde på at flirte med damerne udenfor ringen. Men også fordi vi ikke længere har nogen avlstæve i vores kennel mere. Men man kan jo aldrig vide, hvad der sker – jeg har jo før hårdnakket påstået, at jeg aldrig ville eje en hanhund, og nu udgør drenge pludselig en overvejende del af min familie.
Jeg har tillige investeret i en tæve fra Finland (Sunsweet Geena Davis),som er datter efter INTCH FINCH SCH DKCH NCH NORDCH ESTCH ESTV96 VV97 Bermarks William ("Årets hund 1996-2001"), en dejlig mandig fyr med flotte farver og et utolig charmerende temperament.
Ja, han ligner jo Devin en del - så derfor synes jeg også, at det kunne være interessant at parre hende med Devin - det er jo det nærmeste jeg kan komme med at "parre" disse 2 smukke hanner.
Men da Eilish ikke fik hvalpe med Bozo - og Sabine og jeg er helt vild med hans frække temperament og arbejdsiver, så har vi alligevel besluttet at parre Geena med Bozo i stedet for med Devin. Men Devin og Bozo har jo også samme dejlige fjæs, som vi så godt kan lide og som minder så meget om Williams. Men Geena leverede altså ingen tæve til mig, så alt efter hvordan disse 2 hanner udvikler sig, så prøver vi måske at parre hende med Bozo igen.
Typemæssigt kan jeg bedst lide den ”engelske type” sheltie, men idet jeg ikke har nogle kontakter i England, så har jeg ikke umiddelbare planer om at bruge nogen derfra.
Denne side er sidst opdateret d. 18/4-2003