Hold

Se planlagt undervisning for pris

Hvilke hold-typer findes der ?

Hvalpehold Her introduceres de grundlæggende indlærings principper og introduktion til principperne for klikker-træning og shaping. Der tages udgangspunkt i øvelser omkring kontakt til fører, indkald, lineføring, næsearbejde og at snuse til flere af de videregående øvelser i DKKs lydighedsprogram: fremsending, apport, stillingsskift samt ringtræning og agilityforståelse.
Der indgår en teoriaften i forløbet: Den introducerer indlæringsprincipperne og klikkeren.
Øvet hvalpehold / unghundehold Her fortsættes træningen fra hvalpeholdet - dog er det ikke et krav at hvalpen skal have deltaget på det første hvalpehold for at kunne deltage i "øvet hvalpehold". Der arbejdes med flere af de videregående øvelser i DKKs lydighedsprogram, da hvalpenes/unghundenes erfaring og alder gør, at øvelserne kan udbygges.
Der indgår en teoriaften i forløbet sammen med "begynder" hvalpeholdet.
Konkurrencehold Indholdet af disse hold afhænger helt af hundene på holdet - deres niveau og ønsker. Holdene sammensættes udfra disse kriterier.
Øvelserne er dem som berøres i DKKs lydighedsprogrammer, der arbejdes videre med dem og afpudses til lydighedsprøver.
Agility-relateret lydighed Disse hold arbejder med at få den grundlæggende lydighed, som er nødvendig for at få en ekvipage, der til agility træningen udelukkende kan koncentrere sig om det primære der: nemlig indlæring af agilityforhindringerne og kombinationer af disse.
Redskaber til brug for at tage forhindringerne mere sikkert og øvelser som er en fordel i forbindelse med agilityhandling gennemgås også.
Kurset afholdes i samarbejde med Hillerød Hundevenner
Dog dancing (Heelwork to Music) Der gennemgås og trænes de praktiske øvelser, som skal bruges til både freestyle og Heelwork to music (HTM) disciplinen. Man får hjælp til sit eget personlige program - både med valg af øvelser og indlæring/afpudsning af dem. "Fri ved fod" (som defineret i HTM) indlæres.
Rally lydighed (Rally-O) Dette hold er pt. et konkurrencelydighedshold blandet med rally, da jeg ikke mener at rally-øvelserne i sig selv giver nok udfordring. Såfremt nok kursister ønsker at satse på rally som konkurrencesport kan vi senere tage op at lave et hold udelukkende for det. Basis for øvelserne vil stadig være ligesom på konkurrence LP holdet, selvom man I rally ofte ikke kræver så meget præcision som i lydighed. For at give lidt mere udfordring til hundene, fortsætter vi med at træne fremsending, stillingsskift, næseprøve etc. - Rally øvelserne er gode til at peppe lineføringen op og øve motivation og opmærksomhed hos hunden.

Hvad får man ud af til træning på et hold ?

Det allervigtigste med hold-undervisningen er nok det sociale aspekt - at hundene får omgang med andre hunde og lære at omgås disse.
Uanset om man har en konkurrencehund eller en helt almindelig familiehund, så er det jo ret vigtigt at den kan lystre og koncentrere sig, selvom andre hunde er til stede.
Under undervisningen gør vi meget ud af at servere øvelserne i de små bidder, der skal til for at hundene lærer de pågældende øvelser. Det er øvelser, som er nødvendige for at lære at læse sin hund  og kommunikere med den, og øvelser som styrker samarbejdet med den.

Hvordan foregår undervisningen ?

Vi indlærer primært ved hjælp af klikker-træning og shaping. Principperne for dette kan sagtens benyttes, selvom man ikke ønsker at bruge en klikker. Grundig introduktion til indlæringsprincipperne sker både på teoriaftenen og undervejs i træningsforløbet.

Hvem kan deltage ?

Der er intet krav til førerens ambitioner eller tidligere erfaringer for at deltage på et hold. Holdene sammensættes efter hundenes alder og niveau. Vores ambition er at kunne forklare indlæringsprincipperne på en måde, så alle kan forstå, hvordan øvelserne indlæres.

Hvad underviser vi i ?

Der tages udgangspunkt i Dansk Kennel Klubs (DKK) lydighedsprogrammer for hvilke øvelser, vi gennemgår, men også dagligdags øvelser og sjove tricks tages op. På hvalpeholdene er der jo intet "pensum"-krav og indholdet bestemmes i meget høj grad af kursisterne selv - instruktøren har kun sat rammerne (tid og sted) for undervisningen. Hvilke øvelser der gennemgås og hvor langt vi når, afhænger i meget høj grad af holdets ønsker og evner.
Jeg lægger stor vægt på at servere indlærings principperne på en inspirerende og letforståelig måde - både for den ambitiøse og den mere almindelige hundeejer. En humoristisk indgangsvinkel til indlæringen giver en hyggelig stemning på holdet - uden at gå på kompromis med seriøsiteten.

Se under planlagt undervisning, hvilke hold der er planlagte for tiden (og dermed kan tilmeldes) og hvilke foredrag/seminarer som ellers kan oprettes efter aftale
© 2005 Hundeskolen Ophian  ·  alle rettigheder forbeholdes