Nyheder

Velkommen

Hundeskolen Ophian er en lille hundeskole, hvor det primære mål er at videre formidle hvordan man kan arbejde med sin hund og samtidigt få et tæt forhold til den. Dette forhold baserer sig på  forståelse for hundens sprog og at få hundens tillid.

Hovedingredienserne i vores træningsmetoder er klikker-træning og shaping - dvs. træning som betyder at HUNDEN er en aktiv og initierende part i træningen og indlæringen af øvelserne, som deles op i små, forståelige "bidder". Dette kan give store udfordringer til hundeføreren - især hvis hundeføreren har tidligere erfaring med hundetræning på "gammeldags" vis.
Jeg lægger stor vægt på at servere indlærings principperne på en inspirerende og letforståelig måde, både for den ambitiøse og den mere almindelige hundeejer.

Mit speciale er hvalpehold, men jeg har også stor erfaring i alle klasser i Dansk Kennel Klubs dressurprogram. Blandt andet træner jeg aktivt med egne hunde på højt plan i Dansk Kennel Klubs programmer - og står blandt andet for uddannelse af andre instruktører i "de DressurSamarbejdende Specialklubber (DSS)" som er et dressursamarbejde af DKK specialklubber, som har bestået i over 30 år.

Min anden lidenskab er agility og jeg finder det selvfølgelig naturligt at kombinere principperne fra indlæring på lydigheds/hvalpe-holdene med agility indlæring. Men da agility erfaringsvis er meget sparsomt dækket af instruktører som har forstand på indlæringspsykologi for hunde, så har jeg ved stiftelsen af klubben "Hillerød Hundevenner" arbejdet for at vores klub ikke mangler disse evner hos klubbens instruktører.
Jeg har undervist på specialkurser i agility i både indland og udland - både for udøvere og instruktører - bl.a. det japanske agility landshold både da de var i Danmark og efterfølgende har de inviteret mig til Japan.
2011-11-20
Nyt hvalpehold på tegnebrættet. D
mere...

Kontakt info
Hundeskolen Ophian
v/Annette Klink Dalgaard
Rådyrvej 15
Nødebo
3480 Fredensborg
e-mail: annette@ophian.dk
© 2005 Hundeskolen Ophian  ·  alle rettigheder forbeholdes