Hvem er vi?

Jeg hedder Annette Klink Dalgaard, har haft hund i 38 år og har siden 1981 trænet lydighed med mine hunde. I 1985 startede min uddannelse som instruktør i lydighed og i september 1986 blev det første åbne agilitykursus afholdt i Danmark, hvor jeg deltog. Denne sport tog straks min interesse - og selvom interessen for lydighed ikke blegnede på bekostning af den - blev jeg hurtigt uddannet som agility instruktør under Dansk Kennel Klub (DKK).

Siden jeg blev uddannet i 1987 har jeg hvert år afholdt mellem 2 og 14 kurser i lydighed - og undervist mellem 10 og 12 hold i agility. Sideløbende har jeg holdt en eller flere dages kurser både i indland og udland. Min kursist nr. 1000 i lydighed blev passeret engang i 1995. Jeg har stor erfaring i undervisning af mange hunderacer - og typer af personer (ambitioner, erfaring eller mangel på samme).

Jeg har været på det danske landshold i agility fra 1991-2000 og igen i 2003 og 2007. Til verdensmesterskaberne i agility er det blevet til hold-guld 2 gange, sølv 1 gang og mange gode individuelle placeringer. Flere gange hold-guld til Nordisk mesterskab og en individuel 3. plads til NM i 2003 er det også blevet til. Jeg har også været på det danske lydighedslandshold flere år og medalje-placeringer til DM og "Årets hund i DKK" i både agility og lydighed er det også blevet til.

Jeg har opnået 34 arbejdschampion titler og 6 skønhedschampion titler med forskellige hunde (pr. 9/9-2009):
  • 9 lydighedschampion titler
  • 1 elite lydigheds champion titel
  • 13 agility champion titler
  • 7 spring champion titler
  • 2 rally lydighedschampion titel
  • 2 dog dancing champion titler
og et par stykker til er undervejs.

Senest har interessen for den nye sport "Heelwork to Music" (eller dog dancing) givet mig endnu en udfordring. Jeg så dog dancing for første gang i 1992 på Crufts Dog show og var selvfølgelig meget fascineret. Siden da har jeg brugt det uformelt i min træning med lydighedshunde på højt plan - for at skabe en bedre stemning under trænings-sessionerne og især for at give hundeføreren et mere "frit" kropssprog. I 2005 har jeg så trænet mine egne hunde op og har deltaget i den første dog dancing konkurrence i Danmark.
Lidt flere ord om de hunde, der har været med til at skabe mit hundeliv kan læses på Kennel Ophians hjemmeside, men jeg vil ikke her undlade at fortælle, at det var min egen første sheltie
DKCH DKLCH SFLCH LP4 DKAGCH SP3 LPDM93 Eikica Odds-On Ofie (kaldet "Ofie") og hendes evner, som har drevet mine ambitioner til hvad de er/har været.
Ofie med sin Årets LP hund roset

Jeg har undervist i både agility og lydighed i Danmark og udlandet - og har som FCI dommer dømt til flere internationale agilitystævner i både indland og udland.

Mit CV for hunde-relevant uddannelse:

1985-1987
Uddannet som klasse 1 instruktør i DSS - "de DressurSamarbejdende Specialklubber"
1986 Godkendt som opdrætter af Shetland Sheepdog under kennelmærket "OPHIAN"
1987 Uddannet som agility instruktør i DKK af Peter Lewis
1988 Uddannet som klasse 2 instruktør i DSS
1989 Uddannet som hvalpeinstrukør i DSS
1989 Uddannet som klasse 3 og eliteklasse (klasse 4) instruktør i DSS
1992 Uddannet som lydighedsdommer i DSS (af DKK dommere)
1992 Uddannet som agilitydommer i DKK (FCI) med højeste karakter nogensinde på daværende tidspunkt af Peter Lewis og John Gilbert
2000-2009 Har deltaget i mange kurser i hundeadfærd, klikkertræning, præsentationsteknik, DKK opdrætter uddannelse, dog dancing kurser etc.
© 2005 Hundeskolen Ophian  ·  alle rettigheder forbeholdes