Du er besøgende nr.
til vores
"nye" hjemmeside (siden 28/1-2000)
Opdateringer er sidst sket d. 31/12-2003 (Hændelser, Kiva, forsiden)
Vi
har fået hvalpe igen 28/10-2003 - Nye billeder pr. 31/12-2003
Vi er en aktiv kennel, der har en forkærlighed for
agility og
lydighed.
På disse sider vil vi prøve at præsentere os, og fortælle lidt om, hvad det egentlig er, der får os til at opdrætte og træne shelties.
Kennel Ophian startede i 1986 og består i dag af 5 hunde: 3 shetland sheepdogs (også kaldet shelties), 1 korthåret collie og en border collie. Vi avler kun på sheltierne. Sheltien er en dejlig hund, viril, smuk og intelligent - den gør livet værd at leve!
Vi holder til i Nødebo, lidt nord for Hillerød (40 km nord for København). Det menneskelige islæt på kennelen består af Annette Dalgaard (tidligere kendt som Annette Jørgensen), Jens Klink Dalgaard (grunden til at Annette skiftede navn) og vores børn: Rune & Naija Klink Dalgaard.
Rune & Naija vil ikke stå tilbage for hundene - og
har derfor også
deres egen hjemmeside. ![]()
Vores hunde holder meget af hinanden og nyder hinandens selskab. De gamle hunde får ikke lov til at "falde af på den" - de unge hunde skal nok holde dem gående.
Vi er meget stolte af vores resultater - en lille kennel ("stue opdræt") - som indtil nu har opnået 24 arbejdschampion titler og 6 skønhedschampion titler (pr. 21/4-2001):
Herover ses Annette med (fra venstre) Aiki, Devin, Bon Jovi, Kiva og forrest Celine. Vores nye håb, Geena, Zico og Gucci er på de separate billeder.
Du kan få en udførlig beskrivelse af hver af hundene og dens meritter ved at klikke på hunden (eller dens navn), da de har hver deres side.Gucci får en side senere.
Onsdag d. 31/10-2001 måtte vi gå den tunge gang og få aflivet Aiki. Hun havde smerter og vi mente ikke, at vi kunne tilbyde hende et værdigt liv ved at forsøge at give hende mere medicin, eller lade hende gå gennem nye undersøgelser. Læs mere på Aiki's hjemmeside.
Fredag 16/8-2002 var vi afsted med Bon Jovi - Aiki's store lillebror, familiens "politihund". Han havde i et år været under genoptræning for en skade, pådraget i baghaven, hvor han, Kiva og Devin løb ind i hinanden ved høj fart og 3 lændehvirvler og hans hofte blev forskubbede. Hans agilitykarriere var kommet i gang igen efter kiropraktorbehandling og genoptræning og han blev kvalificeret til DM i agility 2002 som mellemhund. Men opdragelse af en stor colliehan forskubbede hoften igen og der trådte tillige brok til. Vi ville ikke lade ham gennemgå en operation og genoptræning, da Annette var meget bange for at tage ham med til træning, i skræk for at han igen ville anstrenge sig for meget og pådrage sig flere skader. Men at lade Bon Jovi blive hjemme, når alle de andre tog til hundetræning var dyrplageri, så hellere lade ham aflive.
Endnu
engang har vi måttet sige farvel til en af de gamle hunde. Kiva blev
aflivet d. 12/12-2003 - hendes krop var gammel og slidt og hun havde
mange smerter. Devin og Zico var med til dyrlæge og fik åbenbart sagt
rigtigt farvel, for vi har ikke haft problemer derhjemme siden.
Du kan skrive til
Annette (Webmaster) - gode ideer
til ændringer/tilføjelser er altid velkomne.
Denne side er sidst opdateret d. 31/12-2003